ANDREAS MOGENSENS rummission er slut, men arbejdet på rumstationen fortsætter
Den 12. marts 2024 landede astronaut Andreas Mogensen på Jorden og afsluttede dermed sin anden mission til Den Internationale Rumstation, som varede lidt over et halvt år efter opsendelsen 26. august 2023. Under opholdet har han udført forsøg, som spænder fra at lave 3D-metalprint i rummet til udforskning af kæmpelyn og brug af VR-briller som middel afslapning i rummet. Forskningen på rumstationen fortsætter. Fx udforskningen af lyn og 3D-metalprint og mange andre aktiviteter med danske bidrag.
Læs mere om Andreas. Hvorfor blev han astronaut? Og hvordan kan vi bruge vores viden om rummet til at blive klogere på Jorden?
Her fortæller den danske astronaut, Andreas Mogensen, om hvordan hans egen interesse for rummet startede.
Her fortæller den danske astrofysiker, Anja C. Andersen, hvorfor hun synes, det er vigtigt at interessere sig for rummet.
Interaktive opgaver
Her finder du en række interaktive opgaver, som er udviklet specifikt til Vild med Rummet. De første kan bruges i både grundskolen og i HTX/STX/HF. De sidste to henvender sig især til HTX/STX/HF. I alle opgaver bliver eleverne guidet igennem en række del-opgaver i en fast rækkefølge. Og der er en "introduktion/tutorial", som man kan slå til og fra.
Quizzer om rummet
Her kan du teste din viden om Mars, Solen, big bang, og hvilken rolle Danmark spiller i rumforskning
Opgaver og ideer til undervisning
Her finder du en række interaktive opgaver til grundskolen og HTX/STX/HF. Opgaverne handler om årstiderne, månens faser, sol- og måneformørkelser og universets udvidelse. Hvert af disse temaer har både en enkel interaktiv animation samt en version med opgaver.
Forskernes fantastiske fortællinger om rummet
Her finder du en samling af videoer med forskellige forskere, der fortæller om rummet, rumforskning og deres egne passioner.