Ord og begreber fra A til Å
Her får du forklaring på nogle af de forskellige begreber, der bliver brugt i Vild med Rummet.
Andromedagalaksen
Andromedagalaksen er vores nærmeste store galaktiske nabo. Den indeholder cirka fem gange så mange stjerner som Mælkevejen og ligger 'kun' 2,5 millioner lysår fra Mælkevejen.
Asteroide
Asteroider er himmellegemer, der er for små til at blive kaldt planeter. De fleste asteroider kredser om Solen i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Men nogle asteroider har også baner, der kommer tæt på Jorden. Asteroider gemmer på noget af det ældste materiale i Solsystemet. Ved at undersøge asteroiderne, får vi viden om, hvordan vores planetsystem blev dannet.
Asteroidebæltet
Asteroidebæltet er et stort system af asteroider, der kredser mellem Mars og Jupiters baner. Det indeholder flere hundrede tusinder asteroider. Der findes også asteroider uden for asteroidebæltet. Af og til bevæger en asteroide sig tæt forbi Jorden og i sjældne tilfælde rammer asteroider Jorden og danner store kratere, afhængigt af hvor stor asteroiden var.
Astronaut
En astronaut er en person, der har uddannet sig til at tage på rumfart. Begrebet astronaut bruges i USA og den vestlige verden. Astronaut stammer fra græsk: astron = stjerne og nautēs = søfarende; stjernefarer. Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker, der som astronaut blev opsendt til Den internationale Rumstation.
I Rusland bruger man begrebet kosmonaut, og i Kina bruger man begrebet taikonaut.
Beboelig zone
En beboelig zone er den afstand fra en stjerne, hvor en planet med de rette egenskaber (fast overflade, atmosfære) kan have flydende vand på overfladen. Her må det desuden hverken være for varmt, hvis den er for tæt på stjernen, eller for koldt, hvis den er for langt væk fra stjernen.
Bemandet mission
En rummission, hvor der er mennesker med.
Big bang
Big bang er teorien om universets oprindelse. Teorien er opbygget og udviklet i løbet af de seneste 100 år, og den er stadig i udvikling. I dag regner vi med, at universet blev dannet for 13,8 milliarder år siden.
Dværgplanet
Definitionen på en dværgplanet blev indført i 2006 af den Internationale Astronomiske Union (IAU). En dværgplanet er en planet, der ikke stor nok til at rydde op i sin egen bane. Derfor deler den sin bane med andre himmellegemer som fx asteroider, som ikke er kontrolleret af dværgplaneten.
Elektromagnetisk kraft
Den elektromagnetiske kraft virker mellem alle partikler, der er elektrisk ladede. Elektriske ladninger, med modsat fortegn, tiltrækkes af hinanden. Elektriske ladninger, med samme fortegn, frastødes af hinanden. Læs mere om den elektromagnetiske kernekraft under temaet Big bang/De fire naturkræfter.
ESA
ESA er den europæiske rumfartorganisation. ESA står for European Space Agency.
Exoplanet
Exoplaneter er planeter, der kredser om andre stjerner end Solen. Den første exoplanet blev først fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde, og tallet bliver ved med at stige. Det store spørgsmål er, om der kan findes liv på nogle af disse exoplaneter?
De fire naturkræfter
De fire naturkræfter opstod lige efter big gang. De fire naturkræfter er: Tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft samt den stærke og den svage kernekraft. Disse fire fundamentale kræfter bestemmer, hvordan alt stof omkring os er bundet sammen og vekselvirker. Læs mere om de fire naturkræfter under temaet Big bang/De fire naturkræfter.
Galakse
En galakse er en enorm samling af stjerner, og en typisk stor galakse indeholder et par hundrede milliarder stjerner.
Galaksehobe
Galakserne er ikke jævnt fordelt i rummet. De fleste galakser befinder sig i en såkaldt galaksehob, der kan indeholde op til cirka 1000 galakser.
Heliosfæren
Heliosfæren er en kæmpe magnetisk boble, der indeholder hele Solsystemet, solvinden og Solens magnetfelt. Heliopausen markerer grænsen mellem Heliosfæren og det interstellare rum uden for Solsystemet. (Illustration: ESA).
Hubbles lov
Hubbles lov blev udviklet af Edwin Hubble i 1929. Den udtrykker, at fjerne galakser bevæger sig bort fra Jorden med en hastighed, der vokser proportionalt med afstanden.
Intelligent liv i rummet
Vi ved ikke om vi er alene i universet. Vi ved ikke, om der findes andre civilisationer, der har udviklet intelligens som menneskeheden på Jorden. Og vi ved ikke, om der er andre civilisationer, der er langt foran os. Men vi undersøger det.
Jordobservation
Vi bruger jordobservation til en lang række forskellige formål.
Satellitter har gjort det muligt at se os selv udefra – fra rummet. Det giver et unikt overblik, som vi ikke kan få her fra Jorden. Dette overblik hjælper os til at overvåge og beskytte klima og miljø og til at håndtere naturkatastrofer.
Kelvin
Kelvin er en temperaturskala, der begynder ved det absolutte nulpunkt. Det er den laveste temperatur vi kender. Det er så koldt at ingen molekyler bevæger sig. O K = -273,5 °C
Klimaforandring
Når man overvåger klimaet, ser man på forandringer over tid. Det kan være over 30 år, 10 år eller fra år til år. Men man kan først tale om en egentlig klimaforandring, hvis den har stået på i mindst 30 år. Satellitter er gode til at skabe overblik og hele tiden at samle data fra hele Jorden, dag for dag og måned for måned i lange perioder.
Komet
Kometer består af is og sten, og man kalder dem også for store beskidte snebolde. De er rester fra dengang Solsystemet blev dannet for 4,6 mia. år siden. Kometer kan være et smukt syn på nattehimlen. Men de kan også være farlige. Jorden er flere gange blevet ramt af kometer eller asteroider, der har skabt store ødelæggelser.
Kosmonaut
En kosmonaut er det russiske ord for en person, der har uddannet sig til at tage på rumfart. I USA og den vestlige verden bruger man begrebet astronaut, og i Kina bruger man begrebet taikonaut.
Kosmonaut stammer fra græsk: kosmos = universet og nautēs = søfarende; stjernefarer.
Kredsløbsfartøj
Et kredsløbsfartøj er et rumfartøj, der sendes i kredsløb om for eksempel en planet. Satellitter er kredsløbsfartøjer, der sendes i kredsløb om Jorden.
Lysår og afstande i rummet
Et lysår er den afstand, lyset kan bevæge sig på et år.
På et sekund bevæger lyset sig 300.000 km i sekundet. Det betyder for eksempel, at det tager 1 sekund for lyset at komme til Månen og 8 minutter for lyset at komme fra Solen og ud til Jorden. Der er nemlig en afstand på cirka 300.000 km til Månen og 150 mio. km til Solen. På et år bevæger lyset sig:
300.000 x 60 (sekunder) x 60 (minutter) x 24 (timer) x 365 (døgn) = 9.460.800.000.000 km.
Mælkevejen
Mælkevejen er den galakse, som Jorden og Solsystemet befinder sig i.
Mørkt stof
Langt størstedelen af universet består af det, vi kalder mørkt stof og mørk energi. Det hedder sådan, fordi vi ikke kan se det og fordi ingen rigtig ved, hvad det er.
NASA
NASA er den amerikanske rumfartsorganisation. NASA står for National Aeronautics and Space Administration.
Roskosmos
Roskosmos er den russiske rumfartorganisation. Roskosmos er et kort navn for Federalnoje Kosmitjeskoje Agentstvo.
Rumfartøj
Et rumfartøj er et fartøj, der kan flyve i verdensrummet uden for Jordens atmosfære.
Rumsonde
En rumsonde er et ubemandet rumfartøj, der udfører videnskabelige undersøgelser.
Rødforskydning
Rødforskydning er et fænomen der opstår, når vi observerer lyset fra fjerne stjerner og galakser. Bølgelængden af lyset fra galakser og stjerner bliver strakt, fordi galakser og stjerner bevæger sig væk fra os, da universet udvider sig. Fænomenet kaldes rødforskydning fordi lysets farve rykker i retning mod den røde del af spektret.
Læs mere om rødforskydning under temaet Big bang/Kosmologi.
Satellit
En satellit er et objekt, der er i kredsløb om en planet. Man bruger begrebet naturlige satellitter om måner og asteroider, der er indfanget af tyngdekraften. I daglig tale betyder en satellit en menneskeskabt enhed, som kredser om Jorden for at samle og sende data om en lang række forhold. Der er mange forskellige former for satellitter. Der er bl.a. kommunikationssatellitter, vejrsatellitter, jordobservationssatellitter og rumobservationssatellitter.
Solsystemet
Solsystemet er det system af planeter, kometer, asteroider og andre himmellegemer, der kredser om Solen. Der er otte planeter i Solsystemet. De har denne rækkefølge fra Solen og ud: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. De otte planeter kredser alle om Solen. Engang blev Pluto også betragtet som en planet. Men i dag hører den til dværgplaneterne.
Solvind
De ladede partikler, der strømmer ud fra Solen, kaldes solvinden. Den bærer Solens magnetfelt helt ud til Solsystemets yderste grænse. Solvinden danner på den måde en boble, der indkapsler hele Solsystemet.
Sorte hul
Et sort hul er et område i rummet, hvor en stor masse er presset sammen, så den ingenting fylder. Det gør, at tyngdekraften er så stærk, at selv lyset med dets hastighed på næsten 300.000 km/sekund ikke kan slippe væk. Sorte huller kan altså ikke udsende lys. Men alligevel kan astronomerne godt finde dem ude i rummet og undersøge dem. Man kan nemlig observere, hvordan stjerner og gas opfører sig i nærheden af sorte huller, fordi de påvirkes af hullets tyngdekraft.
Spektroskopi
Spektroskopi er et af astronomiens vigtigste værktøjer. I astronomien bruger man spektroskopi til blandt andet at undersøge stjernernes temperatur, sammensætning og bevægelse. Det kan også bruges til at finde exoplaneter. Lyset opfanges af store teleskoper her på Jorden eller af rumteleskoper.
Stjernekamera
Når man skal finde vej og navigere i rummet, kan man bruge et stjernekamera, som også kaldes et stjernekompas. Et stjernekamera har to dele. 1: Et digitalkamera, som optager billeder af stjernehimlen. 2: En computer, der hele tiden sammenligner de digitale billeder med et stjernekort i computeren. På den måde kan stjernekameraet afgøre, hvilken retning det selv, og dermed satellitten eller rumsonden, vender.
Storme og klima
Vi bruger forskellige udtryk for kraftige storme. Navnene afhænger af hvor stormene raser.
Orkan (Hurricane): Nordlige Atlanterhav, nordøstlige Stillehav (øst for datolinjen), sydlige Stillehav (øst for 160 grader østlig længde).
Tyfon (typhoon): Nordvestlige Stillehav (vest for datolinjen).
Kraftig tropisk cyklon (Severe Tropical Cyclone): Sydvestlige Stillehav (vest for 160 grader østlig længde), sydøstlige Indiske Ocean (øst for 90 grader østlig længde)
Tropisk cyklon (Tropical Cyclone): Sydvtestlige Indiske Ocean (vest for 90 grader østlig længde)
Kraftig cyklonisk storm (Severe Cyclonic Storm): Nordlige Indiske Ocean
Stærk kernekraft
Den stærke og den svage kernekraft bestemmer, hvordan stof er bundet sammen på atom-niveau. Den stærke kernekraft bestemmer bindingen mellem protoner og neutroner i atomkerner samt mellem kvarker, som er byggestenene i protonerne og neutronerne. Læs mere om den stærke kernekraft under temaet Big bang/De fire naturkræfter.
Supernova
Store, tunge stjerner ender deres liv i voldsomme supernova-eksplosioner, som spreder byggestenene til planeter og liv ud i rummet.
Svag kernekraft
Den stærke og den svage kernekraft bestemmer, hvordan stof er bundet sammen på atom-niveau. Den svage kernekraft bestemmer bindingen mellem elektriske elementarladninger som for eksempel protoner og elektroner.
Læs mere om den svage kernekraft under temaet Big bang/De fire naturkræfter.
Taikonaut
En taikonaut er det kinesiske ord for en person, der har uddannet sig til at tage på rumfart. I USA og den vestlige verden bruger man begrebet astronaut, og i Rusland bruger man begrebet kosmonaut.
Teleskop
Teleskoper opfanger lys fra rummet. Der findes både store teleskoper her på Jorden og rumteleskoper. I kraftige teleskoper sidder en spektrograf, der kan opdele lysets spektrum i mere end 100.000 bølgelængdeområder.
Tyngdekraften
Tyngdekraften virker mellem alt stof i universet. Alt der har en masse, tiltrækker hinanden. Læs mere om tyngdekraften under temaet Big bang/De fire naturkræfter.