Spil

Prøv Astronauttesten her

Kunne du blive astronaut?

Hvis du drømmer om at blive astronaut, skal du være indstillet på at arbejde hårdt. Du skal tage en uddannelse som ingeniør, læge, forsker eller pilot. Det er den baggrund, de fleste astronauter har. Du skal også være sund og rask og i god form. Du skal være udadvendt og have let ved at arbejde sammen med andre. Og så skal du kunne holde hovedet koldt og ikke gå i panik i pressede situationer. Herefter kan du søge om at komme med i astronaut-korpset. 

Først nu begynder de rigtige strabadser. Undervejs tester både læger, tandlæger, øjenlæger, psykologer og forskere, om du er gjort af det rette astronaut-stof. De vil blandt andet sikre sig, at din krop er stærk nok til at klare de skrappe påvirkninger under en rumflyvning, og at du kan fungere i en gruppe. De undersøger også, om du kan udføre flere opgaver samtidigt. Det kalder man simultankapacitet, og det går ud på at kunne overvåge og reagere på flere sansepåvirkninger på én gang. Simultankapacitet er nemlig én af de egenskaber, man har allermest brug for som astronaut.  

Her kan du øve dig på de forskellige del-test i Astronauttesten. 

Prøv Rummissionen her

I Rummissionen skal du enten planlægge en satellitmission, hvor en klimasatellit skal i kredsløb om Jorden eller en mission til Mars, hvor du skal lande en rover. 

De interaktive spil er udviklet af firmaerne Fabula og Character efter idé og med central didaktisk og faglig bistand fra lektor i fysik og astronomi, Lasse Seidelin Bendtsen samt i tæt dialog med DTU Space og Ida Toldbod.