Mars
Opgaver om Mars til grundskolen
Udfordringerne i at kolonisere Mars
En af de store udfordringer på Mars er at gro afgrøder, og det skal I undersøge i fire forsøg i dette materiale.
Aktiviteterne er tiltænkt at kunne indgå i et forløb til den fællesfaglige prøve i naturfag i grundskolen.
Aktiviteterne lægger vægt på at styrke elevernes undersøgelseskompetence, samt at sætte fokus på at eleverne opstiller hypoteser og undrer sig – dette understøttes med åbne spørgsmål til undersøgelserne, der lægger op til yderligere undersøgende arbejde og perspektivering.
Forsøgene/aktiviteterne er udviklet af naturfagslærer Jon Nielsen, 2020.
Beregn landingen af en rover på Mars
I opgaven her kan du prøve at beregne, hvor præcist man kan lande en rover på Mars.
Mars Missionen
Mars Missionen er en form for brætspil, som handler om at designe en mission til Mars.
I dette spil skal dine elever designe en mission til Mars.
De skal indkredse et formål med missionen. De skal vælge de rigtige fartøjer. Og de skal vælge det rigtige udstyr.
Alle valg træffes ud fra spillekort med informationer, som eleverne skal udforske.
Eleverne skal læse hvert kort omhyggeligt, da teksten giver ledetråde om, hvad de forskellige typer udstyr kan anvendes til, og hvilke begrænsninger der kan være forbundet med dem.
Når eleverne har designet deres mission, skal de ”sende den af sted”. Til sidst skal eleverne evaluere, hvad de fik ud af missionen.
OBS: Spillet er på engelsk - og det tager en del tid at forberede spillet, fordi der er en del print-arbejde.
Alger i rummet
Alger laver fremtidens rum-mad. I dette forsøg skal eleverne producere alger og undersøge, hvordan man skaber de rigtige vækstbetingelser for dem.
Materialet er udviklet af ASTRA.
Uddannelsesområde/fag: Grundskole, Biologi, Fysik/kemi, Natur/teknologi, Madkundskab, Tværfagligt (andre fag)
Klassetrin/niveau: 7. klasse til 10. klasse
Varighed: 2-3 lektioner
Materialetype: Forsøg og eksperimenter, kan udføres uden lærer, ingen lokalekrav.