Halvt rumskib – halvt fly
Rumfærgerne blev bygget med det formål at sende satellitter ud i rummet og store laster i kredsløb om Jorden. I alt blev der bygget seks rumfærger: Enterprise, Columbia, Challenger, Discovery, Atlantis og Endeavour. Den første rumfærge, Enterprise, var færdig i 1976. Det var kun en testrumfærge, som ikke skulle på mission i rummet.
Rumfærgen Columbia var den første, der fløj i rummet. Den blev opsendt første gang d. 12. april 1981. Atlantis var den sidste rumfærge på mission, og den fløj sin sidste og 33. tur i 2011. Det blev også afslutningen på flyvning med rumfærger.
Rumfærgerne var fra 1981 til 2011 på mange forskellige missioner. Rumteleskopet Hubble blev opsendt med rumfærgen Discovery i 1990.
Det første amerikansk byggede modul, Unity, til Den Internationale Rumstation blev opsendt af rumfærgen Endeavour i 1998. Fra 2000 til 2011 blev rumfærgerne også brugt til at fragte astronauter, forsyninger og udstyr op til Den Internationale Rumstation. Rumfærgerne fungerede desuden som laboratorier i kredsløb om Jorden og i forbindelse med service-missioner til Hubble og rumstationen. Rumfærgerne kunne også fragte astronauterne sikkert ned gennem atmosfæren igen og lande næsten som et almindeligt fly. Rumfærgerne var de første genbrugelige rumfartøjer.
De to rumfærger Challenger og Columbia gik tabt, hvor alle astronauter omkom.
Rumfærgernes afløsere
Siden 2011 har man sendt astronauter og kosmonauter op til Den Internationale Rumstation med de russiske Soyuz fartøjer. NASAs SpaceX-kapsler er også blevet brugt til opsendelse af forsyninger til rumstationen, og fra 2020 har NASA kunnet sende mandskab op med SpaceX-rumskibet Crew Dragon. Fra 2021 er det planen, at Boeing Starliner også skal bidrage med transporter af mandskab til Den Internationale Rumstation.
Sådan var rumfærger opbygget
Fire hoveddele
Rumfærgerne var opbygget af fire hoveddele: Selve rumfærgen, hvor last og astronauter befandt sig, en stor brændstoftank samt to hjælperaketter med fast brændstof. Både hjælperaketterne og brændstoftanken blev smidt af, når de var brugt, og rumfærgen forsatte ud i kredsløb om Jorden.
Hjælperaketterne
De to hjælperaketter var begge faststofraketter. Det betød, at de ikke kunne slukkes igen, når de først var tændt. Men det var heller ikke nødvendigt, da de kun blev brugt til at lette med. Når rumfærgen var ca. 45 km oppe, blev raketterne koblet af, hvorefter de dalede ned i havet i faldskærm, hvor de blev samlet op. Hver af de to hjælperaketter leverede 12.500 kN trykkraft, eller næsten tre gange så meget som hovedmotorerne, så de gav et ordentligt skub, når de startede.
Hovedmotoren
Bag på selve rumfærgen sad der også tre raketmotorer. De brændte flydende brændstof fra den store brændstoftank. Når rumfærgen var cirka 100 km oppe, blev brændstof-tanken dumpet, og derefter brændte den op i atmosfæren. Raketmotorerne leverede til sammen ca. 5250 kN trykkraft, så de var ikke så kraftige som hjælperaketterne. Til gengæld kunne de slukkes, hvis det blev nødvendigt, fordi de brugte flydende brændstof.
Rumfærgens indretning
Rumfærgen er på størrelse med et passagerfly, men det meste af pladsen er brugt på lastrummet. Der kan være syv astronauter om bord. Rumfærgen fungerer i sig selv som en rumstation, når den først er i kredsløb om Jorden. Der er et rum, hvor op til fire astronauter kan sove ad gangen. Der er også et toilet og plads til at spise eller udføre forsøg. Den største del af rumfærgen består af lastrummet, som er enormt, og let kan indeholde op til flere satellitter eller de store moduler, som rumstationen er opbygget af.
Blandt andet foretog man med rumfærgen Endeavour i 1993 en meget spetakulær reparation af Rumteleskopet Hubble godt 600 km over Jorden. Teleskopet kunne ikke stille skarpt, da det var blev opsendt 1990. Syv astronauter fløj ud til Hubble, hvor de gennemførte en reparation af teleskopet. Siden er der gennemført flere service-missioner, hvor man har installeret nye instrumenter og foretaget yderligere reparationer.