Den Internationale Rumstation ISS

Den Internationale Rumstation har siden 1998 kredset rundt om Jorden i en højde på mellem 360 til 415 km over Jordens overflade. I denne højde er atmosfæren tynd, men der er alligevel luftmodstand nok til at bremse rumstationen. Derfor vil den langsomt falde ned mod Jorden, hvis man ikke gør noget. Så man er nødt til at give den et lille skub med særlige styreraketter engang i mellem, for at den ikke skal styrte ned. Hele rumstationen dækker et areal på størrelse med en fodboldbane, og dens solpaneler har et areal på 2500 m², som svarer til 2 store villahaver.

De moduler man bor i, svarer til et stort hus med seks soveværelser. Rumstationen vejer omkring 420 ton, og der bor typisk seks astronauter og/eller kosmonauter ad gangen. Der findes ikke raketter, der er kraftige nok til at løfte så stor en konstruktion ud i rummet. Så man måtte samle den ude i rummet bid for bid. Alene dette samlearbejde brugte man 40 rummissioner på at få udført.

Astronauterne afløser hinanden

Astronauterne på Den Internationale Rumstation afløser med jævne mellemrum hinanden, og opholder sig typisk et halvt år ad gangen – nogle gange kortere eller længere tid. Det længste ophold på ISS er 340 dage. Det var den amerikanske astronaut Scot Kelly, der var der så lang tid.

Tidligere var man typisk højest et halvt år på rumstationen. Men man er begyndt at lade opholdene vare længere, fordi man overvejer at sende bemandede missioner til Mars. Her kommer rejsen til at vare mindst 6-7 måneder. Derfor vil man blandt andet undersøge, hvordan det påvirker et menneske at være vægtløs i så lang tid. Til sammenligning opholdt den danske astronaut, Andreas Mogensen, sig på ISS i otte dage under sin rumrejse i 2015. I alt har der været flere end 200 astronauter om bord på rumstationen. 

Dansk forskning undersøger lyn og torden fra rummet

I april 2018 blev Danmarks store rummission, ASIM, sendt ud til ISS. Og i 2020 kom resultater fra missionen på forsiden af det berømte videnskabelige tidsskrift Science.

ASIM står for The Atmosphere-Space Interactions Monitor. ASIM er Danmarks hidtil mest omfattende rumprojekt. Projektet hører under den europæiske rumorganisation ESA, og er dansk ledet. DTU Space står for den videnskabelige ledelse, og danske Terma har den tekniske ledelse af projektet.

ASIM undersøger uvejr og lyn i rummet. ASIM, bygger på THOR-projektet, som Andreas Mogensen gennemførte under sin mission på ISS i 2015. Her optog han blandt andet synlige lyn-udladninger, der slår opad i rummet fra skyerne over Jorden. Disse fænomener er nu undersøgt mere detaljeret med ASIM.

Tidligere rumstationer

Verdens første rumstation hed "Salyut 1", og den blev opsendt i 1971 af Sovjetunionen (nuværende Rusland). Det tidligere Sovjetunionen har stået for langt de fleste af historiens rumstationer.

I Sovjettiden byggede Rusland otte rumstationer, hvor de syv rent faktisk var stabile nok til at blive besøgt af kosmonauter. I 1986 opsendte Sovjet de første moduler til rumstationen Mir, som var færdigbygget i 1996. I marts 2001 fik rumstationen lov til at brænde op i atmosfæren efter at have været bemandet uafbrudt i 10 år. Skylab var USA's eneste rumstation før arbejdet på Den Internationale Rumstation ISS. Skylab blev sendt op i 1973 og blev besøgt af tre hold astronauter i perioden maj 1973 til februar 1974. USA var ikke i stand til at styre rumstationens bane, og i 1979 styrtede den ned over Australien – heldigvis et ubeboet område.

Den Internationale Rumstation, er næsten fire gange så stor som rumstationen Mir og mere end fem gange så stor som Skylab, som nu begge er brændt op i Jordens atmosfære.