Dværgplaneter

Definitionen på en dværgplanet

Definitionen på en dværgplanet blev indført i 2006 af den Internationale Astronomiske Union (IAU). En dværgplanet er en planet, der ikke stor nok til at rydde op i sin egen bane. Derfor deler den sin bane med andre himmellegemer som fx asteroider, som ikke er kontrolleret af dværgplaneten.

En dværgplanet er også rund som en planet eller lidt fladtrykt på grund af dens rotation.

Se videoen for at se mere om dværgplaneter. (Video: NASA/JPL).

Pluto er en dværgplanet

Den største dværgplanet er Pluto. Før 2006 blev Pluto defineret som en planet. Men fra 2006 er Pluto defineret som en dværgplanet. Det er fordi, planeten ikke er stor nok til at være alene i sin bane.

Pluto er mindre end Jordens måne, og det betyder, at tyngdekraften er utroligt svag. Samtidig er temperaturen på overfladen minus 240 ºC. Det er koldt nok til, at der på Pluto er metan som fast stof. Ellers mener man, at Pluto hovedsageligt består af en kombination af sten og vand-is.

Nye resultater fra rumteleskopet Kepler (K2-missionen) har ført til opdagelsen af en ny dværgplanet, 2007 OR₁₀. Det er den tredjestørste dværgplanet. Dværgplaneten Haumea har en aflang form, og den er bredere på sin lange led end 2007 OR₁₀, men dens samlede volumen er mindre.

Eris og Hygiea

I 2005 opdagede man et himmellegeme, som man først kaldte Xena. Senere omdøbte man Xena til Eris.

Eris er mindre end Pluto, men den har større masse, og den befinder sig længere ude i Kuiperbæltet, men ellers minder de to dværgplaneter om hinanden. Massen på Eris blev beregnet ved at undersøge hvordan månen, Dysnomia, kredser om Eris.

I 2019 fik Solsystemet en ny dværgplanet. Det er asteroiden Hygiea, der nu har fået status som en dværgplanet. Ind til videre er det Solsystemets mindste dværgplanet.

New Horizon

Rumfartøjet New Horizons blev opsendt den 19. Januar 2006 med det formål at undersøge Kuiperbæltet og dværgplaneten Pluto. Kuiperbæltet er er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer i et kredsløb uden for planeten Neptun. New Horizons blev opsendt med over 58.000 km/t. I 1969 var rumskibet Apollo 11 tre dage om at nå til Månen. For New Horizon tog det kun 9 timer.

På vejen ud til Pluto fløj rumfartøjet New Horizon tæt forbi planeten Jupiter, hvor den blandt andet også tog billeder af Jupiters vulkanske måne Io. I juli 2015 passerede New Horizons planeten Pluto som det første rumfartøj nogensinde. Her tog det billeder, der viser tegn på, at der er er dannet bjerge på Pluto inden for de seneste 100 mio. år. Det kan lyde af lang tid, men i geologisk forstand er det ”unge bjerge”.