Afstand til Solen
Cirka 228 mio. km
Afstand til Jorden
Mellem 54,5 og 401,3 millioner km
Temperatur
+20°C / -140°C
Antal måner
2
Hør astrofysiker og rumekspert Michael Linden-Vørnle fortælle om, hvorfor Mars er særlig interessant at udforske.
Hvordan udforsker vi Mars?
Har der været liv på Mars?
Hvilke udfordringer er der ved bemandede missioner til Mars?
Hvad ved vi om Mars, og hvad mangler vi at få svar på?
Liv på Mars?
Der kan faktisk godt have været liv på Mars – og måske er det der stadig. Der er nemlig fundet tegn på miljøer, der kan have haft de rette betingelser for, at der kan opstå liv, som vi kender det på Jorden. En vigtig forudsætning for liv er flydende vand. De første missioner til Mars gik derfor ud på at finde ud af, om der er – eller har været – flydende vand på Mars. En anden forudsætning for liv er organisk materiale. Derfor leder man også efter tegn på forskellige typer organisk materiale. Hvis der findes tegn på liv på Mars, kan vi få større viden om livets opståen – også her på Jorden.
På billedet leder marsrobotten Curiosity efter betingelser for liv på Mars. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/MSSS).
Klimaet på Mars er barsk
Mars og Jorden er meget forskellige i dag. På Mars svinger overfladens temperatur fra +20 Co om dagen og ned til -140 Co om natten. Overfladen er gold og tør, og den tynde atmosfære giver næsten ingen beskyttelse mod den kosmiske stråling fra rummet og partikelstrålingen fra Solen.
På Jorden er vi både beskyttet af en tættere atmosfære og af et magnetfelt, som når langt ud i rummet. Magnetfeltet afbøjer en stor del af den kosmiske partikelstråling fra rummet og partikelstrålingen fra Solen, som er farlig for mennesker. Men når partiklerne når tilstrækkeligt højt op i energi, så kan magnetfeltet ikke afbøje dem. Her er atmosfæren med til at bremse partiklerne.
I dag har Mars ikke et kraftigt magnetfelt, ligesom Jordens. Men der er fundet tegn på, at Mars engang har haft et magnetfelt, der minder om Jordens.
Missioner til Mars
Mars er den planet, vi har udforsket mest - både med kredsløbsfartøjer og landingsfartøjer. De har blandt andet undersøgt støvet, undergrunden og atmosfæren på Mars. Det er meget svært at sende rumfartøjer ud i rummet. Det er en kæmpe udfordring at ramme en planet, der befinder sig mellem 54,6 mio. og 401 mio. km væk fra Jorden. Det er også svært at lande et fartøj på planeten, uden at det går i stykker. Og det er heller ikke let at sende et fartøj i kredsløb om planeten. Næsten to tredjedele af missionerne til Mars er da også slået fejl.
Illustrationen viser ExoMars Trace Gas Orbiter, som er opsendt af ESA og den russiske rumfartsorganisation Roskosmos. (Illustration: ESA-D. Ducros).
Mars har rødt støv og høje bjerge
Mars’ diameter er cirka halvt så stor som Jordens, og den har en overflade, der på en del områder minder meget om vores egen planet. Mars har bjerge, sletter og is ved polerne. Mars har også haft aktive vulkaner og bevægelser i overfladen, som har været med til at ændre planetens overflade.
Men i dag ligner Mars ikke Jorden. I dag er planeten én stor gold stenørken. Og det røde støv, der dækker alting, er mere tørt end sandet i en ørken på Jorden. Det hvirvler rundt i enorme støvstorme og kan slå selv vores udsendte robotter ihjel.
