Er der liv under overfladen på Mars?

Måske er miljøet nede under den røde planets overflade bedre egnet til liv end selve overfladen. Derfor sender vi både kredsløbsfartøjer og landingsfartøjer til Mars for at lede efter spor af liv. Hvis der har været liv på Mars, gælder det om at lede efter spor af bakterier, der er milliarder af år gamle.

Først leder man efter simpelt organisk materiale. Uden organisk materiale kan der nemlig ikke opstå liv som det, der findes på Jorden. Organisk materiale er baseret på molekyler, der indeholder kulstof (carbon). Organisk materiale kan både være nulevende mikroorganismer eller rester fra tidligere levende organismer.

CURIOSITY. Marsrobotten Curiosity har fundet tegn på, at der engang kan have været liv på Mars. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/MSSS).

Robot har gjort spændende fund

Videoen viser, hvordan NASA's Mars rover, Curiosity siden 2012 har undersøgt klippelag i et krater tæt på Mars’ ækvator, Gale krateret. Det er for at komme nærmere på, hvordan Mars’ miljø var tidligere, og hvordan det har ændret sig over tid. Curiosity har blandt andet opdaget, at der er metan på Mars. Metan kan stamme fra geologiske processer i undergrunden, som kræver vand og varme. Og endnu vildere: Det kan også komme fra mikrober i ler på Curiositys hjul. Man har også fundet andre vigtige ingredienser til liv. Det er stoffer som svovl, nitrogen, ilt, fosfor og kulstof samt en særlig form for mineraler (sulfater) i overfladen, som her på Jorden typisk findes i varme kilder, hvor de giver gode betingelser for mikrober. (Video: NASA/JPL).

Liv forudsætter flydende vand

I dag er der ikke flydende vand på Mars’ overflade. Flydende vand kræver nemlig en tættere atmosfære og et højere tryk, end der er på Mars. Jo lavere tryk, jo lavere er kogepunktet for vand. Og på Mars er trykket så lavt, at vandet koger ved meget lave temperaturer. Derfor kan vand kun findes som is eller damp på Mars.

Men vi ved, at der er is flere steder på overfladen af Mars. Og måske er der meget mere is og flydende vand i undergrunden. Det ville være et godt sted for levende organismer, i hvert fald, hvis de ligner dem, vi kender fra Jorden.

For omkring 3,5 til 3,8 milliarder år siden lignede Jorden og Mars i øvrigt også hinanden meget mere. Så måske har Mars været meget varmere og vådere for bare millioner af år siden.

VAND PÅ MARS. Jagten efter flydende vand på Mars blev sat ind i 2004 med roveren Opportunity, som ses på billedet. (Illustration: Cornell, JPL, NASA).

Jagten på spor af uddødt liv

Et af de steder, man leder efter liv, er i Mars’s undergrund. Hvis der har været flydende vand, har der måske også været mudder med organisk materiale. Det kan have dannet lag i undergrunden, hvor det organiske materiale måske ligger endnu - også selvom vandet for længst er væk. Men det er svært at finde organisk materiale. Det bliver nemlig hurtigt nedbrudt på grund af blandt andet stråling fra rummet. For Mars har ikke noget magnetfelt til at skærme for den kosmiske stråling fra rummet og partikelstrålingen fra Solen, sådan som Jorden har. 

CURIOSITY. Billedet viser et af de huller, som Curiosity har boret i Mars’ overflade for at få prøver af overfladens materialer. Hullet er cirka 5 cm i diameter. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS).

To store missioner skal lede

efter liv på Mars

Mars 2020 Missionen 

I 2020 opsendte NASA endnu en mission til Mars. Det er Mars 2020, hvor roveren Perseverance landede på Mars d. 18. februar 2021. DTU Space har leveret vigtigt kameraudstyr til et af instrumenterne på Perseverance, der kaldes PIXL. Det skal lede efter tegn på, at der kan have været liv på Mars. PIXL-systemet sidder på en robotarm på roveren. Det kan skanne udvalgte klipper for at undersøge, om der er tegn på liv.

Udstyret kan også analysere den kemiske sammensætning på klippernes overflade. Det kan afsløre, om der er tegn på fossilt biologisk materiale i klippematerialet. Forhistoriske bakterier kan nemlig have afsat noget bakterieslim, som er tørret ind. Det danner nogle særlige flager, som er forstenet bakterieslim, der også kaldes stromatolit. Hvis det findes, kan PIXL-udstyret opdage det. (Video: NASA).

Rosalind Franklin Mars Rover 2020  - ESA og Roskosmos

Som en del af ExoMars programmet, planlægger ESA og den russiske rumfartsorganisation at sende en rover til Mars i 2022. Roveren hedder Rosalind Franklin. Den skal søge efter nuværende eller tidligere liv på Mars. Den er udstyret med et bor, så den kan søge efter organisk materiale ned til to meters dybde. Prøverne bliver analyseret i roveren, og resultaterne bliver sendt hjem via Trace Gas Orbiter, der allerede blev sendt i kredsløb om Mars i 2016. (Video: ESA/Mlabspace).