EXOPLANETER I BEBOELIGE ZONER. Illustrationen viser en række planeter der kredser om stjerner i beboelige zoner, der minder om Jordens. Fra venstre er det Kepler-22b, Kepler-69c, Kepler-452b, Kepler-62f and Kepler-186f. Sidste planet til højre er Jorden. (Illustration: NASA/JPL-Caltech).

Derfor er exoplaneter interessante

Alle de planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, kalder vi for exoplaneter. Vi leder efter exoplaneter, fordi der måske er liv på nogle af dem. En del af exoplaneterne kredser nemlig om deres stjerne, i det man kalder den bebolige zone. Det er i den afstand til stjernen, hvor temperaturen gør det muligt, at der kan findes flydende vand på en planet med en fast overflade og en tilstrækkelig tæt atmosfære. Der er ikke fundet liv på en exoplanet endnu, men muligheden er der.

Exoplaneter er svære at opdage med teleskoper, fordi de er ”skjult” i det stærke lys fra deres stjerne. Derfor må astronomer bruge andre metoder til at observere exoplaneter. De fleste exoplaneter er opdaget ved at se på, hvordan planeterne påvirker stjernens bevægelse eller, hvordan de blokkerer for lidt af en stjernes lys, når de passerer forbi den. 

 

Se professor i exoplaneter, Lars A. Buchhave, forklare hvordan man undersøger exoplaneter.

Hvad er en exoplanet?

Hvordan kan vi finde exoplaneter?

Her fortæller Lars A. Buchhave om, hvad dansker forskere undersøger omkring exoplaneter.

Får stjerner til at slingre

Exoplaneter kan afsløre sig selv, fordi de får deres stjerne til at rotere en anelse upræcist i forhold til dens centrum. Bevægelsen giver en meget lille ændring i stjernelysets farve - nok til, at det kan måles fra Jorden og på den måde afsløre planeten. Metoden kaldes for "radialhastigheds-metoden", og det er indtil videre en af de mest benyttede metoder til at finde exoplaneter. Man kan dog kun opdage store planeter på den måde.

Animationen viser, hvordan man kan spore exoplaneter. Store planeter (orange kugle), der kredser om en stjerne (den store gule kugle), får stjernen til at rotere en lille smule skævt i forhold til sit centrum. På afstand ser det ud, som om stjernen slingrer. (Animation: NASA/JPL-Caltech).

Exoplaneter kan blokkere stjernelys

En anden metode til at opdage exoplaneter går ud på at planeter ”afslører sig selv”, fordi de skygger for stjernens lys, når de passerer forbi den. Ved at måle hvor meget lysstyrken daler, kan forskerne afgøre størrelsen af den planet, der har passeret stjernen. De fleste exoplaneter er blevet fundet ved at registrere sådanne miniformørkelser. Mindre planeter kan findes på denne måde. Man kalder for "transit metoden". 

Se en planet passere forbi en stjerne

Videoen viser en planet passere forbi en stjerne. Når planeten passerer, kommer der et dyk i det samlede lys, som man kan måle fra stjernen. (Animation: NASA/JPL-Caltech).

(Illustration: NASA, ESA, and K. Sahu (STScI)).

Stjerne kan fungere som forstørrelsesglas

En tredje metode til at opdage exoplaneter kaldes gravitationel mikro-linsemetode. Den er særlig god til at finde små planeter. Metoden vil dog typisk finde exoplaneter om stjerner, der ligger langt væk fra solsystemet, som dermed er vanskelige studere.

Metoden kræver, at der er to stjerner, som står på en lige linje set her fra Jorden. I den situation vil lyset fra den bagerste stjerne blive forstærket af den forreste stjernes og dennes planets tyngdekraft. Og det ses som en kortvarig forøgelse af den bagerste stjernes lysstyrke – både når stjernen og exoplaneten passerer forbi.

 

 

Det viser illustrationen

1: Når en stjerne passerer foran en anden stjerne, vil den forreste stjerne forstærke lyset fra den bagerste stjerne. Den forreste stjernes tyngdekraft krummer rummet og skaber det, man kalder en tyngdelinse, der fokuserer og derved forstærker lyset. 2: Hvis en planet kredser om den forreste stjerne, vil den med sin tyngdekraft også forstærke lyset fra den bagerste stjerne, men i mindre grad og i en kortere periode. 

Få exoplaneter ligner Jorden

Mange af de exoplaneter, man har opdaget ind til nu, er forskellige fra planeterne i Solsystemet, men der er alligevel visse ligheder. En del af dem er store gasplaneter som Jupiter og Saturn. Flere af dem er mange gange tungere end Jupiter. Hvis man skal finde en exoplanet, der ligner Jorden, er det helt afgørende at den har en passende afstand til sin stjerne. Det må hverken være for varmt eller for koldt. Lige nu opdager forskerne expolaneter i et rasende tempo. Den første blev opdaget i 1995, og i 2020 havde man opdaget over 4.000.

Man kan inddele exoplaneter i forskellige typer. Her en en fordeling af fire typer:

  • Store gasplaneter - 30 %
  • Neptunlignende planeter - 34 %
  • Superjordkloder - 31%
  • Jordlignende planeter - ca. 4 %
EXOPLANETER OG BEBOELIGE ZONER. Hvis man skal finde en exoplanet, der ligner Jorden, skal den ligge I det man kalder den beboelige zone fra sin stjerne. Her må det hverken være for varmt, hvis den er for tæt på stjernen, eller for koldt, hvis den er for langt væk fra stjernen. (Illustration: NASA).
STJERNEN MUSPELHEIM OG EXOPLANETEN SURT. Exoplaneten Surt er opdaget af de to danske forskere Lars Buchhave fra DTU Space og Johannes Andersen fra Københavns Universitet.

Danmark har fået en exoplanet

I 2008 opdagede to danskere en ny exoplanet. Det var de danske forskere Lars Buchhave fra DTU Space og Johannes Andersen fra Københavns Universitet. Exoplaneten hed først HAT-P-29b, men i 2019 blev den omdøbt til ”Surt”. Surt kredser om en stjerne, som har fået navnet Muspelheim. Navnene stammer fra den nordiske mytologi.

Muspelheim er lidt større og lidt varmere end Solen, og den er 1050 lysår borte. Surt har ikke meget til fælles med Jorden. Surt er meget varm, cirka 1.150 grader varm, fordi den kredser tæt på sin stjerne. Surt er en gasplanet, der består af gasarter som hydrogen og helium, og den har ingen fast overflade. Den er ca. 155.200 km i diameter - 12 gange større end Jorden. En tur rundt om moderstjernen 'et år', varer blot 5 døgn og 17 timer.